Skip to content

Drikkevandsprojektet

Foreningens primære opgave var at få genåbnet et vandboring på 183 m fra 1950. Der blev lavet en undersøgelse i 2006, som viste, at borerøret var i orden. I oktober 2007 blev foretaget nye undersøgelser for at rense borerøret og konstatere, om der er forhindringer for nedsænkning af en dykpumpe. Endvidere undersøgtes vandstanden gennem en testpumpning.

De samlede omkostninger i Dkk anslås efter rådgiverens beregning til:

24.000 Boreholecleaning m.m.
51.000 Pumpe incl. installation
4.000 Betonarbejder
12.000 Plasttank,rør, fittings
11.000 Tappested
21.000 Rådgiver
12.300 uforudsete udgifter

135.300 Total Endelig opgørelse er endnu ikke udfærdiget.

Pumpe og installation leveres af et Grundfos datterselskab, Davis & Shirtliff, med adresse i Nairobi.

Rådgiveren er Asal Consultants Ltd. Nairobi. Ejet af den danske ingeniør Erik Nissen Petersen, som er Kenyansk gift og derved bor forholdsvis tæt på området.

Staten har fremført 3 faset el.-forsyning til Githabai.

Som det fremgår af ovennævnte, har der været er der behov for en del frivillige bidrag, som er fremskaffet primært via sponsorer, og her kan oplyses, at Lions i Fladså har stillet med en stor donation på Dkk 58.000, som er overdraget ved en begivenhed fulgt af TV2Øst.Vi er ovenud glade for denne flotte store donation. Fra Rotary er doneret et beløb på Dkk 5.000, mens vi selv via kontingenter og foredrag m.v.  har indsamlet Dkk 22.000, så samlet er der p.t. ca. Dkk 90.000. Senere er indsamlet yderligere DKk. 25.000.

Det store projekt blev afsluttet som planlagt medio 2008 og den endelige ingeniørrapport kan læses her.

Githabais skole og befolkning samt bestyrelsen vil benytte lejligheden til at sige tak til de mange, som økonomisk har muliggjort dette projekt samt til de, som har stået for udførelsen.

Læs GITHABAI BOREHOLE PROJECT COMPLETION REPORT her

  • Share/Bookmark